Din mund er som en rose
der er orm deri
de vrider og de boltrer sig
og hvisker ‘Slip os fri!’
et yndigt kor af bænkebidere
synger om tidens mén
og miden rider uden sadel
på ryggen af et tusindben
Din mund er som en rose
Din mund er som en rose
som blev givet i sidste uge
ved en lejlighed, atter glemt
en morgen, på en pude
den burde nok have haft noget vand
sat i en yndig vase
thi nu ligger den og visner væk
som en tanke sat i stase
Din mund er som en rose
Din mund er som en rose
af den slags man giver et navn
som den flittige gartner vier sig til
men som ikke har megen gavn
formfuldent i dens symmetri
og dog ryddet af faste planer
uden kanter eller modstand
men som gør honnør for gamle vaner
Din mund er som en rose
Din mund er som en rose
i min have står du højt
blandt natlys og begonia
hvor vækster har det drøjt
vi lader solen ind, af og til
vi kender skyggerne ved navn
og sker det en pilgrim banker på
bedes han søge mod anden havn
Din mund er som en rose
Din mund er som en rose
jeg er vagtsom for dens duft
jeg ser om efter en tjørnehæk
– det strider mod al fornuft
og dog, når jeg skærer dig væk
du rejser dig igen
og en ny farve har smittet dig
og jeg ser du er min ven
Din mund er som en rose
Din mund er som en rose
valmuen – den er jeg
jeg flyder bort med de faldne blade
men vender altid hjem til dig
men hør nu kommer kolibrien
og den bløde sommerfugl
og bien malker os for alt vi har
og bægeret det er fuldt
Se, verden er som en rose
© 1998, 2010, 2018, 2024 Kirstin Sørensen
